Vi ved, de er lavet af træ. Vi ved, at vi har brug for træer. Så når vi fælder træer for at lave bøger, er det så egentlig ikke en skidt idé?
Det korte svar er jo, og som Zetland skriver i deres bog “Hvis vi vil”, så er den mest klimavenlige bog, den bog, der aldrig bliver trykt.
Men lad os lige spole tilbage her. For der er jo andre måder i dag at lave bøger på, end ved at trykke dem. Du kan læse dem digitalt. Der er flere forskellige apps på markedet til at læse e-bøger med.
Så er sagen vel lige til, vi skal ikke trykke bøger, for det er mere klima- og miljøvenligt at læse på din tablet?
Så simpelt er det ikke. Samtidig er bogtrykning ikke, hvad det har været – på den gode måde. Hele processen er blevet gevaldig opdateret på virkelig mange fronter. Og mere klimavenlig på samme tid, og heldigvis for det.
” Den mest klimavenlige bog, er den bog, der aldrig bliver trykt “
Hvor starter en bogs aftryk egentlig?
Før vi kaster os over at finde ud af, om det er en dårlig idé at trykke og købe bøger, og hvad en bog egentlig udleder af CO2, så er det væsentligt at understrege at udregningen af netop CO2-aftryk for en hvilken som helst genstand eller handling er kompleks. For en bog er det oftest ikke blot at kigge på, hvad der skete på det trykkeri, den blev trykket. Aftrykket for bogen tager også, hvordan papiret er lavet med, og hvordan den er kommet til boghandleren blandt andet. Der bliver kort fortalt set på en livscyklus for en bog.
Og så har vi jo også det faktum, at stort set ingen bog er ens. Bøger er ikke lige tykke, de vejer ikke det samme, de har ikke samme indpakning og så videre og så videre. Og så er der trykkeriernes miljøcertificeringer, som de færreste bogglade danskere formentlig sætter sig ind i.
Så en bogs udledning starter altså længe før, den går i trykken.
Så ved vi det.
Det store spørgsmål – på papir eller digital?
Når nu mulighederne er så mange, hvad er så egentlig bedst, når du vil have dig en ny bog? Hvor meget CO2 skal du “af med”?
I et finsk studie fra 2010 kommer bogens CO2e belastning til at ligge på 2 kg per bog (her medtages kun til bogen rammer boghandlen og altså ikke bortskaffelsen, som ellers også ofte medregnes i en livscyklusanalyse).
(Et nyere dansk tal, som blev lavet på og for en specifik bog og altså ikke i en større undersøgelse blev udregnet til 600 g. pr. bog.)
I en svensk undersøgelse konkluderer to forskere, at der ikke er så stor en forskel endda på at læse på papir og iPad. Dog skal du læse mere end 33 bøger i den tid, du har iPad’en før det kan være en klimamæssig gevinst at læse online fremfor på papir. Her tales altså ikke blot om 33 pixi-bøger. Bøgerne skal gerne være mere end 360 sider lange, før det kan svare sig at købe en iPad eller tilsvarende at læse sine bøger på.
Det skal dog her noteres at denne undersøgelse ligger helt tilbage til 2009, og der er som sagt sket rigtig meget i trykkeribranchen siden.
iPadens fordel er derudover, at den også bruges til mange andre ting.
Til gengæld er en bog nem at komme af med, hvor en iPads afskaffelse er en hel ting i sig selv.
Så hvad er bedste at gøre for en læseglad person som dig?
- At dele!
Læs en bog, giv den videre. Lån en bog, levér den tilbage. Køb brugte bøger. - Læs mange bøger, magasiner og aviser på din digitale enhed.
Uanset hvad, så kommer vi tilbage til, at genbrug bare er rigtig god brug, og det gør sig også gældende, når det kommer til bøger.
Genbrug af bøger er
bare en rigtig god idé
Dernæst skal det nævnes at bøgers aftryk i det store billede ikke er særlig stort. Så det er ikke her, du kan redde verden. Desværre kan jeg ikke lige genfinde min kilde på den sætning, men hvis vi tænker os om, så er der jo også både tøjbranchen, fødevarebranchen, rejsebranchen, landbruget vi kunne kigge på, før vi tager fat i bogbranchen.
Så konklusionen herfra lyder altså, hvis du kan, så lån en bog, når du er færdig med den, så doner den, og bliv endelig ved med at læse.