Genmodificeret mad – En gave eller en trussel for klimaet?

Mad. Der er ingen tvivl om, at verdens fødevaresystem er helt i stykker. Vi bruger for meget land på for få fødevarer og oveni det, så smider vi for meget mad ud. Næsten en tredjedel af al den mad, der produceres, ender med at blive smidt ud.

I stedet for at lære at arbejde med naturen, finder mennesker og biotechfirmaer på løsninger, som kan gøre dem rigere og vi andre usundere. Eller hvad?

En af de gale eller geniale opfindelser er genmodificerede fødevarer eller GMO. Altså mad, der er ændret på gennem generne. Her er blandt andet majs et godt eksempel, for forskerne lokaliserede her et gen, som de ændrede på og dermed gjorde majs modstandsdygtige overfor svampeangreb.

Er det nu, GMO får sit indtog?

Hvad er GMO?

Kort fortalt er GenMOdificering en proces, hvor forskere eller bioteknologiske virksomheder går ind og udvælger det gen, de vil ændre på. Det er så forskelligt alt efter, hvad problemet menes at være med en given fødevare.

GMO - Genmodificeret fødevarer


Hvad er GMO – Genmodificerede fødevarer?

Kort fortalt er genmodificering en proces, hvor forskere eller bioteknologiske virksomheder går ind og udvælger det gen, de vil ændre på. Det er så forskelligt alt efter, hvad problemet menes at være med en given fødevare.

Tilbage i 2010, hvor jeg søgte ind på Journalisthøjskolen, kan jeg huske, at opgaven, der skulle bestås for at komme ind, handlede om genmodificerede fødevarer. Jeg vidste ikke så meget om genmodificerede fødevarer dengang, og jeg ved egentlig ikke så meget mere nu – men nu har jeg så brugt lang tid på research til denne her blog.

Men det er der måske en god grund til, at du og jeg ikke ved så meget, og det skyldes Danmarks generelle holdning til GMO.


Måske en god grund til, at du og jeg ikke ved så meget


Hvis de er netop GMO, skal det stå meget tydeligt

Danmarks holdning til genmodificerede afgrøder

En grund til at du og jeg ikke nødvendigvis ved så meget eller hører så meget om genmodificeret mad er Danmarks holdning til dem. Der er faktisk ikke ret mange genmodificerede fødevarer til salg i de danske butikker, og hvis de er netop GMO, skal det stå meget tydeligt, at varen eller dele af den er GMO.

Tilbageholdenheden er ifølge notater fra folketinget, at fordele og ulemper ved netop GMO ikke er klare. Det er ikke undersøgt grundigt nok.

Og modstanden har været ret stærk imod de her produkter.


Genmodificerede fødevarer mod madspild?

Hør, der er ingen tvivl om, at noget skal gøres på fødevarefronten.

Det ved de fleste. Fødevarersektoren er noget af det mest ubæredygtige, vi har.

Så nu har nogen taget fat på bananen! Jep, vores gule ven, som ikke holder ret længe.
Og netop det er ifølge biotech-firmaet Tropic skyld i at bananer typisk ender som madspild. Faktisk går op mod 1,3 millioner bananer til spilde hver dag.

Og det har Tropic, så sat sig for at gøre noget ved. De har nemlig genmodificeret en banan, så den kan holde meget længere og til mange flere slag og stød.

På den måde tackler de madspild.

Det er jo helt fantastisk! Eller er det?

Jeg kan ikke undgå at få en lidt halv-dårlig mavefornemmelse. For der må da gå noget energi til for: 

  1. At finde frem til denne løsning og
  2. At skulle “lave” bananerne på denne måde fremadrettet?

Derudover skal den nye måde at dyrke bananer på også implementeres. Det vil kræve rigtig meget energi, benzin og tests, at få det ud til landmænd og bønder.


Genmodificeret en banan, så den kan holde meget længere



Men hvad betyder det for vores egen sundhed, og hvad betyder det for klimaet?

Kartoflen bliver genmodificeret

Det er tydeligt, at der lægges vældigt mange kræfter i genmodificering lige nu. For da jeg startede på dette indlæg i starten af marts, var det, fordi jeg læste om et firma, der genmodificerede en banan. Kort efter læste jeg om GMO 2.0, og da jeg vågnede den 20. Marts, var det til en mail omkring et dansk firma, der har fundet et gen, så de nu kan genmodificere kartoflen, så også den kan blive modstandsdygtig overfor svampeangreb.

Den første kartoffel forventes at komme op ad jorden til oktober. Og det er altså lige her i Danmark. 

Kartoflen er ifølge pressemeddelelsen en af de mest sprøjtede grøntsager. Og det er selvfølgelig overhovedet ikke ønskværdigt at indtage al det sprøjtegift.

Er genmodificeret mad fremtiden?

Tjaeh, lige nu virker biotech-firmaerne til at formode, at det er. Men på den anden side, så skal de jo sælge varen på en eller anden måde.

Men der er da bestemt ingen tvivl om,  at en ny bølge af genmodificerede varer og firmaer, der laver gmo, gør sig klar til sit helt store indtog.

Men hvad betyder det for vores egen sundhed, og hvad betyder det for klimaet?

Er genmodificerede varer sundere og bedre for klimaet?

Genmodificerede varer kan i visse henseender være sundere, fordi de netop er modificerede til at kunne modstå dyre- og bakterieangreb. Og det betyder, at der kan spares på sprøjtegift, hvilket jo er godt.

I 2016 gik en række forskere også sammen for at undersøge, om der er sundhedsfarer forbundet med at spise genmodificerede fødevarer. De fandt, at der ikke var bevis for, at det skulle være sundhedsskadeligt at spise genmodificeret.

Men hvad så med klimaet? 

Biotechfirmaerne er i høj grad klar over at ved at ændre på ting genetisk, så rammer de ind i stramme lovgivninger fra blandt EU.

Derfor har de valgt at ændre navnet, så det nu hedder “Gene editing” og “ Precision breeding” – altså genændring og præcisionsdyrkning. På den måde lyder det mere naturligt og ufarligt.

Problemet er bare, at ved at pille ved naturlige ting, så pilles der sommetider så meget, at det når et stadie, som planten aldrig ville kunne nå naturligt og samtidig, så kan det trigge uønskede ændringer i plantens genetiske materiale.

Som også nævnt tidligere, så vil mange GMO-varer gøre landmændene afhængige af tunge maskiner og i værste tilfælde, vil der skulle endnu giftigere sprøjtemidler til de nye afgrøder for at undgå de nye problemer, som de kommer med.

Sundheds- og miljøproblemer stammer ofte fra menneskets komplekse interageren med den naturlige verden. 

Og så er det, jeg tænker: Er det virkelig nødvendigt med genmodifcerede fødevarer? Hvis der findes folk, der er så kloge, at de kan gøre den slags, kunne de så ikke bruge de kræfter på at kurere nogle af de sygdomme, vi døjer med rundt omkring i verden? Eller løse de dårlige systemer, der styrer vores fødekæde i dag?


vil mange GMO-varer gøre landmændene afhængige af tunge maskiner

Kilder:

https://theconversation.com/genetically-modified-crops-arent-a-solution-to-climate-change-despite-what-the-biotech-industry-says-219637

https://etiskraad.dk/undervisning/gymnasieskolen/gmo-klima-og-etik/genmodifikation-og-klimaforandringer

https://videnskab.dk/om-videnskabdk/forskere-ingen-sundhedsfare-ved-at-spise-genmodificerede-foedevarer

https://theconversation.com/genetically-modified-crops-arent-a-solution-to-climate-change-despite-what-the-biotech-industry-says-219637

https://presscloud.com/file/55/556434834112903/Ny_dansk_teknologi_sikrer_kartofler_mod_svampeangreb_final.pdf