Hvordan undgår vi et opsving i CO2 efter corona?

Corona er over os. Stadig. Det er træls, og langt de flest er trætte af det.
Måske med undtagelse af klimaet.

HAR coronapandemien ændret noget ved klimaet?
Ja, det har den faktisk. Men det er ikke noget, vi nødvendigvis skal klappe i vores hænder over endnu. I forhold til året før er CO2 udslippet faldet med omkring 7%. Det er en god slat, og det er den vej, det gerne skal blive ved med at gå. Den mængde, skal udslippet falde med, selv når corona er en saga blot.

Føler du, at du har ofret meget? Kan du blive ved med at leve, som du har gjort under pandemien?

Der er flere problemer ved at proklamere, at det fald, der er sket, er godt og noget at skrive hjem om. For selvom det selvfølgelig er godt med mindre udledning, så er der jo stadig et problem med al det CO2, der allerede er blevet udledt. Når vi sænker udledningen, så betyder det jo ikke, at vi samtidig sænker den mængde, der allerede var der.

Efter nedgang kommer opsving
Verden har før set nedgang i CO2-udledningen. Den kom under den økonomiske krise i 2007-2008. Det var rigtig positivt og blev set som et vigtigt skridt. Efter krisen, ja, så fik folk penge mellem hænderne igen, og så skete der et opsving i CO2.
Nu har vi set en nedgang, vaccinen er kommet, festivalerne er forsigtigt optimistiske og mange danskere kan se en lysning midt under nedlukning 2.0.

Med optimismen kommer der så også et opsving? Hvordan kan vi undgå det?

Ifølge Al Gore er den nedgang vi har lavet i år den samme, vi skal lave fremadrettet. Minimum 7 procent hvert år for at nå målet i Parisaftalen.
Kan du det?

Kan vi det?

Abstrakte problemstillinger

Problemet med klimaforandringer og løsningerne dertil er, at det er virkelig abstrakt.Vi kan ikke rigtig sætte os ind i, hvad der skal til. Før nu. Nu har vi faktisk haft en unik mulighed for at mærke, hvad det er, der skal til, før det gør en reel forskel. Vi kunne godt gøre en forskel. Det har vi gjort i 2020. Spørgsmålet er så:

Har du haft det mindre godt i 2020? Eller har du faktisk haft det bedre? Lidt mindre stresset? Lidt mere fokus på det, der virkelig betyder noget?

Hvad har du savnet i 2020? Shopping? At købe nye ting?
Eller fællesskabet? Ferie? Eller nye oplevelser? 

Måske har 2020 været en “blessing in disguise”. Det har fået os til at indse, at vi måske ikke havde brug for den der nye computer, den der nye kjole, den der ferie langt sydpå. Måske er det egentlig ok ikke at få nyt hele tiden, måske er Danmark faktisk meget mere, end du havde opdaget tidligere?

Villighed til at bringe et offer for fællesskabet

For at vi kan undgå 2009 tilstande, er vi nødt til at være villige til at bringe et offer (eller flere) for fællesskabet. Og for at du vil det, så skal du altså føle noget for både fællesskabet og jorden.

Føler du nok for det ene, så er det lettere at føle noget for det andet.

Desværre, kan man sige, var vi allerede isolerede inden coronakrisen. Det var bare selvvalgt. Bag vores skærme, i vores egen verden. Godt gemt væk fra alle andre.

Hvordan skal vi føle noget for et fællesskab, som vi ikke deltager i? Og hvis vi er ligeglade med fællesskabet, hvad betyder det så, hvad der sker med det?

Vi har nok i os selv. Vi gider da ikke hjælpe de andre eller den klode, de bor på. Det må de andre gøre.

For at vi kan undgå et opsving igen i år eller næste år, så må vi blive bedre til at være et fællesskab, vi må blive bedre til at være noget for hinanden og for jorden. 

Kom nu, vi kan jo godt!