Om os
Hej, vi er klimaven!
Hvad er klimaven?
Vi blander kultur med læring og underholdning med fakta.
klimaven ApS er en registreret social økonomisk virksomhed, som skaber læring omkring klima, miljø, bæredygtighed og en grøn livsstil på en underholdende måde.
Vi gør det blandt andet gennem en årlig festival, som primært henvender sig til børnefamilier og en bogserie og børneunivers (Små Klimamonstre), som er rettet mod familiens alleryngste.
Vi laver også interaktiv undervisning for folkeskoler, sfo’er, børnehaver og lignende institutioner, (og det kan du booke lige her.)
Og hvem er “vi” så?
Vi er Morten og Helene.
Helene er hende, der har styr på ordene og planlægningen, hun er nemlig journalist, kulturskaber og hende, der altid lige skal teste alle mulige ting. Morten er ham, der får orden i alt Helenes kaos og gør det smukt. Han er nemlig grafiker, ordensmenneske og god med tal.
Helene er 34 år, Morten er 38.
Og nåh ja, så er vi gift og har to drengebørn på 8 og 12 år, og et hus sammen. Og nu altså også et firma!
Hvorfor klimaven?
Svaret på det kom egentlig lidt ind fra højre. Helene blev inviteret til et kulturskaberkursus faciliteret af blandt andet kulturministeriet og Østjysk Vækstbånd. Det var i 2017.
Klimavenlighed og bæredygtighed var ærligt talt ikke noget, der stod specielt højt på listen i vores familie inden det kursus, men efter udviklingen af endagsfestivalen GRØN FEST gik det altså stærkt for os, og vores egen bæredygtighedsrejse tog fart.
Vi syntes dog, at der manglede noget. De fleste tilbud indenfor klima, bæredygtighed, miljø og så videre er rettet mod dem, som allerede ved rigtig meget.
Hvad med dem, som lige har fået øjnene op for klimavenlighed? Dem, som lige er begyndt at snuse til en grønnere livsstil? De små iværksætterfirmaer, som føler de står i skyggen af de store mastodonter?
Hvor skal de gå hen?
Hvor i alverden starter man, når man gerne vil være mere bæredygtig, og hvordan lærer man sine børn gode klimavaner uden, at det kommer til at hænge dem ud af halsen? Og hey, hvordan kommer vi alt det skrald på gaderne til livs?
I forsøget på at svare på det, blev klimaven ApS så altså født. (Ja, kun små bogstaver, for vi er alle lige i klimakampen, og vi skal alle være en god klimaven.)
Velkommen indenfor, klimaven!